SPÆKHUGGEREN FYLDER 40 ÅR I 2010

 

Spækhuggerne har 40 års jubilæum i 2010. Ganske vist har der været lidt uenighed om det helt præcise fødselsår, men selv Peter Bruun har nu accepteret at båden fejres i 2010, uanset at der faktisk sejlede noget, der lignede en Spækhugger i 1969.

 

Klik for større billede

 Billede: Det er D1, det er Jonas Madsen Mygdahl under båden, og Daniel Hansen og Hans Storm ved siden af. Læg mærke til at båden er flushdækket og forfinnen på det tidspunkt endnu ikke har fundet den facon, som blev anvendt indtil vi fik den lille finne konstrueret. foto:Anker Schrøder

 

 

Jubilæet skal naturligvis fejres. Bestyrelsen har derfor planlagt og iværksat en række aktiviteter:

 

·         Årets største begivenhed bliver Danmarksmesterskabet, der afholdes med Sejlklubben Sundet som arrangør i dagene fra 6. til 8. august – det er fredag, lørdag og søndag. Der har allerede været afholdt flere møder mellem Sundets kapsejladsarrangører og Spækhuggerklubben. Alt ser ud til at falde på plads. I anledning af jubilæet – som også er en markering af Peter Bruuns indsats som konstruktør - er Marsvin, Grinder og Kaskelotter inviteret til at deltage i stævnet. Målet er at få arrangeret det ultimativt bedste mesterskab for Spækhuggerne med et rekordstort antal deltagere

 

·         Spækhuggerklubben har søsat et projekt, der i korthed går ud på at opkøbe et antal brugte Spækhuggere, sætte dem i stand på værfter, der indbydes til at byde på opgaven. Bådene foræres efter istandsættelse til de sejlklubber, der har de bedste argumenter for at anvende dem i deres sejlerskoler. I forbindelse med projektet skrives en manual for istandsættelse af de gode, gamle både. Bådkonstruktøren Lars Olsen er hyret til at varetage dette arbejde

 

·         Jubilæet skal markeres med en publikation, der skrives, fotograferes, tegnes af klubbens medlemmer. Et enkelt medlem har allerede sendt fotos fra sin karriere som Spækhuggersejler. Alle klubbens medlemmer inviteres hermed til at bidrage til bogen, der trykkes på papir, hvis økonomien tillader det – alternativt bliver det hele lagt på klubbens fremragende hjemmeside. Fisk alt frem I har liggende eller stående i reoler, kældre, på lofter, alt hvad I har fotograferet, tegnet og skrevet fra oceansejladser, kapsejladser, havneliggeri osv sov. Bestyrelsen nedsætter så en redaktion med opgaven at få det hele til at ligne noget, der kan få søvandet frem i munden på alle Spækhuggersejlere og måske lokke flere til at sejle i klassen. Har I spørgsmål til det projekt, så ring til Hans Erik Ortving på 21 95 56 23 eller send en mail til

 

·         Spækhuggeren skal en tur på land og udstilles i forbindelse med bådudstillingen i Bella Centret. Bestyrelsen varetager denne opgave.

 

·         Sidste projekt handler om at få en TV-station til at producere en film om Spækhuggeren. Der er gjort forsøg på at engagere DR2 til at producere en temaaften om båden. De er nok hoppet af krogen, men så er der jo andre kanaler

 

·         Endelig arbejdes på at få filmen Sjælland Rundt fra 1982 produceret på DVD-skiver

 

Mere følger om planerne

Har I spørgsmål til det projekt, så ring til Hans Erik Ortving på 21 95 56 23 eller send en mail til